Invertebrate Department

Ekskretionsorganer

 

Ekskretionssystemet i L. maerski består af to par protonefridier. Denne slags ekskretionsorgan er ret almindelig i mindre dyr uden cirkulationssystem eller kropshule. Protonefridierne findes i siderne af brystregionens første "led", og i den forreste del af maveregionen. 

Et protonefridium er rør- eller hætteformet og består af én eller flere terminalceller, kanalceller og en såkaldt nefridiopor. Terminalcellerne findes i bunden af protonefridiet. Hver celle har én eller flere cilier (fimrehår) og når disse slår inden i protonefridierøret skabes der en udad gående strøm og dermed et undertryk. På grund af dette undertryk trækkes væske med spildprodukter inde i dyret ud i protonefridiet gennem små huller i terminalcellerne. Hullerne er så store at de tillader mindre molekyler at passere mens større molekyler, såsom nyttige proteiner, tilbageholdes. Fra bunden af protonefridiet ledes affaldsprodukterne ud gennem røret, dannet af kanalcellerne, og forlader dyret gennem et lille hul dannet af nefridioporen.

 

 

              Page in English   Links til relevant litteratur   Andre relevante links

   


Back to: ZMUC
Main page
     

Last update: 30 maj 2007

 

Responsible editor for this page: Martin V. Sørensen