Med ca. 2000-2500 beskrevne arter er hjuldyr langt den største gruppe indenfor Gnathifera. Alle hjuldyr tilhører meiofaunaen, dvs. at de har en størrelse mellem 100 µm og 1 mm. De findes i både ferske, marine og terrestriske miljøer og især i ferskvand har de været særdeles succesfulde både hvad artsrigdom og individantal angår. Et hjuldyr består sædvanligvis af et hoved, en krop og en fod, men de udviser dog stor variation arterne imellem. Hovedet har ciliebånd som danner koronaen eller hjulorganet, der har givet gruppen dens navn. I hovedet finder vi også mundåbningen som fører ind til svælget med dets kæbeapparat. Også udviklingsgraden af huden varierer meget. Nogle grupper, såsom Synchaetidae og Dicranophoridae, har en ret tynd og fleksibel hud mens den hos andre hjuldyr nærmest danner en rustning. Hjuldyrenes reproduktion følger en ret kompliceret cyklus, som både kan indeholde en sexuel og en asexuel delcykel. Under den asexuelle cyklus er hunnerne i stand til at lave døtre ved partenogenese,  hvilket tillader en meget hurtig opblomstring af populationen. Der er aldrig hanner involveret i denne del af reproduktionen. Når den asexuelle cyklus skifter til den sexuelle dannes der en anden type hunner, kaldes de miktiske hunner. De miktiske hunner laver haploide æg som enten kan klække til en haploid dværghan eller vente til at det bliver befrugtet af en anden dværghan. De befrugtede æg udvikler sig til tykskallede hvileæg, som er i stand til at overleve dehydrering, nedfrysning eller andre former for stress. Efter at have modtaget en bestemt stimuli, f. eks. øgede temperaturer, klækkes der en ny amiktisk hun fra ægget. Hjuldyrklassen Bdelloidea reproducerer sig udelukkende ved partenogenese og har derfor slet ingen hanner, mens adskillige andre hjuldyr skifter mellem at følge den sexuelle og asexuelle cykel. Følg dette link for at læse mere om hjuldyr.