| Invertebrate Department |
Økologi
Limnognathia maerski lever mellem
mosserne i den kolde kilde ved Isunngua på Disko.
Ved hjælp af dens ventrale ciliering (se SEM
billedet
)
kan den enten svømme (se svømmende dyr på billedet) eller glide langsomt
afsted hen over mosbladene mens den søger efter føde. Dens føde består
hovedsageligt af bakterier, blågrøn-alger og kiselalger. Under
fødesøgningen bevæges hovedet i langsomme, rytmiske bevægelser fra side
til side, mens cilierne i den forreste del af hovedet fimrer madpartikler hen
mod munden. Når et fødeemne når munden gribes det hurtigt af de ventrale
kæber.
L. maerski ser ud til at foretrække de kolde temperaturer. Kilden ved Isunngua er de fleste år frossen i perioden oktober til maj, og under den korte sommer ligger gennemsnitstemperaturen omkring 8oC. I løbet af sommeren skal den nå at spise og reproducere sig inden vandet fryser igen. Voksne dyr kan ikke overleve vinteren og de må derfor producere tykskallede hvileæg som kan tåle nedfrysning.

Responsible editor for this page: Martin V. Sørensen