Limnognathia

Fylogeni er studiet af slægtskabet mellem de levende organismer. Det er én af de vigtigste discipliner indenfor moderne systematik fordi det kan hjælpe os til at forstå vigtige aspekter af livets oprindelse og evolution. Det fylogenetiske arbejde er baseret på sammenligningen af strukturer i forskellige organismer. Disse strukturer kan enten være morfologiske træk, såsom organer, eller DNA og RNA. Den grundlæggende idé er, at nært beslægtede grupper deler en række unikke avancerede træk, som ikke findes i andre grupper. Sådanne træk kaldes for synapomorfier. For eksempel er en vigtig synapomorfi for hvirveldyr tilstedeværelsen af en rygrad. Rygraden udvikledes i hvirveldyrenes stamform og den findes kun i disse. Vi kan derfor konkludere at alle dyr med en rygrad er nært beslægtede med hinanden, og på samme måde er alle andre dyregrupper, på alle niveauer i dyreriget, understøttet af lignende synapomorfier. Derfor er det første skridt i det fylogenetiske arbejde at finde så mange potentielle synapomorfier som muligt. Dette ender som regel med et meget stort datasæt og en computer er derfor påkrævet til at håndtere datamængden. Når datasættet er indkodet i computeren beregner den hvordan de forskellige karaktertræk på den simpleste måde kan have udviklet sig, dvs. med færrest mulige evolutionære ændringer. Analysen resulterer således i ét eller flere lige sandsynlige stamtræer som viser slægtskabet mellem dyregrupperne og hvilke synapomorfier der understøtter de enkelte grupper.

Opdagelsen af Limnognathia maerski har givet ny vigtig information om slægtskabet i dyreriget. Transmission elektron mikroskopiske (TEM) undersøgelser af kæberne har vist at de består af tætpakkede stav-lignende strukturer. Der findes adskillige dyregrupper med kæber, men kun to andre grupper, kæbeorm (Gnathostomulida) og hjuldyr (Rotifera), har kæber med en tilsvarende ultrastruktur. Derfor er tilstedeværelsen af de stav-lignende strukturer i kæberne en synapomorfi for Micrognathozoa (L. maerski), Gnathostomulida og Rotifera, og disse grupper er derfor samplet i overrækken Gnathifera, hvilket betyder "kæbebærerne". I Gnathifera findes der også en fjerde gruppe, kradserne (Acanthocephala). Kradserne er højt specialiserede parasitter som lever i tarmen på hvirveldyr og deres ernæringsbiologi er derfor så speciel at deres mave-tarm system, inklusiv svælg og kæber, er fuldstændigt bortreduceret. De har dog andre træk som knytter dem tæt sammen hjuldyrerne.

Opdagelsen af L. maerski var fylogenetisk vigtig fordi den støtter slægtskabet mellem grupperne i Gnathifera. Både kæbeormene og hjuldyrene+kradserne har tidligere været svære at placere i dyreriget, så samlingen af de gnathifere dyr i én gruppe har givet ny information om de tidligste split i dyreriget.

Klik på billedet for at læse mere slægtskabet indenfor Gnathifera

Klik på billedet for at læse mere om Gnathiferas placering i dyreriget