| Ringing Section |
Uddybning
Samspil mellem
forskere og brugerne af naturen
Zoologisk Museum indsamler data
om fugle via ringmærkning i forbindelse med museets forskningsaktiviteter. Næsten
al Zoologisk Museums ringmærkning udføres af frivillige. Den almindelige
bruger af naturen bidrager til fremskaffelsen af forskningsdata ved indsendelse
af ringe fundet i naturen. Dette samspil mellem forskere, frivillige ringmærkere
og den person, der finder en ring på f.eks. en tur langs stranden, er ganske
unik – og med til at bygge bro mellem "eksperterne" og den
almindelige bruger af naturen.
I Danmark ringmærkes hvert år
50.000-80.000 fugle. I Europa ringmærkes årligt ca. 3,8 mio. fugle, hvoraf en
pæn del trækker gennem Danmark. Der findes således tusindvis af ringmærkede
fugle i Danmark og en stor del af disse dør årligt - som et led i naturens
gang og som følge af trafik, katte, jagt m.v.
Derfor har hyppige brugere af
naturen, som er opmærksomme på muligheden for at finde en metalring på en død
fugl, en rimelig chance for at finde en ring og dermed aktivt bidrage til
udbygning af vores viden om fuglelivet i Danmark.
Zoologisk Museum vil med dette
arrangement give brugere af naturen muligheden for at se, hvordan fuglene fanges
og nænsomt håndteres, inden de atter sættes fri.
Derfor bliver fugle ringmærket:
·
For at tilvejebringe
viden om fuglenes bevægelsesmønstre og stedtrofasthed.
·
For at kortlægge trækruter
mellem yngleområder og overvintringsområder.
·
For at følge
fuglenes ynglesucces eller mangel på samme.
·
For at skaffe viden
om fugles valg af levested, størrelsen af deres territorier og sociale
struktur.
·
For at følge
variationen i de enkelte fuglearters udbredelsesområder.
·
For at beskrive
fuglenes anatomi, fældningsmønstre og geografiske variation.
·
For at kunne
forebygge at bestande kommer i krise og ender med at forsvinde.
·
For at skaffe viden
om, hvor gamle fugle bliver, og hvad de dør af.
·
For at kunne formidle
ny viden fra fuglenes verden.
·
Fordi ringmærkning
er en billig og skånsom metode at skaffe oplysninger på til brug ved
videnskabelige undersøgelser og forvaltning af fuglene i Danmark.
Regler for ringmærkning
Ringmærkningen af vildtlevende
fugle i Danmark hører under "Lov om jagt og vildtforvaltning". Der er
strikse regler og en nøje kontrol forbundet med mærkningen. Mærkning af fugle
og andet vildt må kun ske efter dispensation fra Skov- og Naturstyrelsen.
| Last update: 01 juni 2007 |
| Responsible Web-editor for Vertebrate Department: Jon Fjeldså |