| Ringing Section |
Mærkning af svaner med
halsmærker under Ringmærkninscentralen
Ringmærkninscentralens politik i forbindelse med mærkning med halsmærker meget
restriktiv. Ønskes mærkerne anvendt i et projekt under ringmærkningslicens fra
Zoologisk Museum, skal projektet godkendes af Ringmærkningscentralen og af
styringsgruppen for Ringmærkningscentralen på baggrund af en detaljeret
projektbeskrivelse, som bl.a. inkluderer klare mål, omfang, tidsbegrænsning,
koordinering med udlandet m.v. Siden 1999 er halsmærker kun anvendt af
Ringmærkningscentralen på et mindre antal Knopsvaner i Roskilde Fjord samt i
Femern Bælt.
Halsmærker er en utrolig effektiv måde til hurtigt at skaffe oplysninger om de
enkelte individers færden og adfærd. Viden som kan have – og har – stor
betydning for bl.a. beskyttelse af en art eller en bestand. Eksempelvis er de
anvendt i forbindelse med VVM miljøvurderinger omkring Saltholm og i Femern
Bælt. I øvrigt har vi et ganske godt kendskab til forholdene for svanerne i
Roskilde Fjord fra halsmærkerne, og resultaterne herfra har spillet en vigtig
rolle i sikringen af fugleøerne i fjorden og dermed deres ynglepladser.
Halsmærkerne blev i sin tid primært taget i brug for at studere den usædvanlige
kolonidannelse af svanerne i Roskilde Fjord i 70erne. I dag er der ikke længere
større svanekolonier i fjorden. Det viser sig, at ungerne kun er levedygtige i
kortere tid. Det ved vi, fordi vi kan følge de voksne svaner også efter, at de
ikke længere er tilknyttet reden. Hos sildemågen er det sandsynliggjort, at
årsagen hertil er svigtende immunforsvar som følge af ophobede miljøgifte. Hos
svanerne kender vi endnu ikke årsagen, men det arbejdes der videre med ved hjælp
af halsbånd.
Der er lavet adskillige undersøgelser af, om halsmærker påvirker svanerne.
Samstemmende viser disse undersøgelser, at effekten er meget ringe, og der kan
ikke påvises effekter på overlevelse, ynglesucces eller adfærd. Det samme viser
Ringmærkningscentralens erfaring med anvendelsen. I hårde isvintre er
halsmærkerne i enkelte tilfælde blevet overiset, men her har der for det meste
været tale om svækkede individer, der ikke har kunnet at bjerge sig op på isen.
Manglen på effekt er som sådan hele forudsætningen for mærkernes anvendelse, da
vi er interesserede i at kunne udtale os generelt om svanernes biologi, og ikke
kun hvordan de halsmærkede fugle opfører sig. Derfor er vi selvfølgelig også
meget interesseret i at høre, hvis der er mærker, der generer, og hvis der er
problemer med mærkerne, kommer vi selvfølgelig ud og forsøger at afhjælpe
problemet.
Halsbåndet skal, for ikke at genere fuglen, sidde så tilpas løst, at
det kan glide op og ned ad halsen (når fuglen ikke rejser fjerene, som den kan
gøre under aggressiv adfærd og i koldt vejr). Derfor sidder ringen nær hovedet,
når fuglen har eller lige har haft hovedet nedad. Det generer den ikke og
forhindrer selvfølgelig ikke fuglen i at fouragere.
Halsmærkningen af svanerne i Roskilde Fjord finansieres og udføres på basis af
frivilligt engagement, men det fratager naturligvis ikke Ringmærkningscentralen
fra ansvaret for, at dyrevelfærden er i orden.
Indrapportering af hals- og farveringe på svaner, kan gøres
via denne hjemmeside:
http://www.zmuc.dk/ring/genmeldingsform.asp eller direkte til Pelle
Andersen-Harild, som står for mærkningerne (pelle.andersen.harild@get2net.dk).
5. december 2010
Kasper Thorup
Leder af Ringmærkningscentralen
| Back to: | ZMUC
Main page |
Research
Main page |
Vertebrate
Deptartment |
Sections | Ringing
Section |
| Last update: 07 December 2010 |
| Responsible Web-editor for Vertebrate Department: Jon Fjeldså |