 | Langdistancegenmeldinger
De fleste genmeldinger af fugle, ringmærket i Danmark, kommer fra Europa. Men ind i mellem bliver fugle genmeldt fra andre egne af
verden.
|
 | Gravand Tadorna tadorna
I juli og august samles store mængder gravænder i
Vadehavet, som er et vigtigt fældningsområde for en stor del af den
nordvesteuropæiske bestand. Gravandens vinterkvarter er, ud over den tyske del
af Vadehavet, områderne omkring Den engelske Kanal og Frankrigs
Atlanterhavskyst. |
 | Skeand Anas clypeata
Danmark passeres af skeænder på træk fra Sverige,
Finland, De baltiske lande samt Rusland. Fra Danmark går turen videre mod
sydvest – enkelte når helt til Senegal i Vestafrika. |
 | Rørhøg Circus aeruginosus
De danske rørhøge trækker mod sydvest, og trækruten
går i en direkte linie fra Danmark gennem det centrale Frankrig og Spanien.
Nogle danske rørhøge forlader Europa via Gibraltar til Afrika. |
 | Ringdue Columba palumbus
En del af de danske ringduer er trækfugle, og
fuglene findes uden for yngletiden i et relativt smalt bælte fra Danmark gennem
Nordvesttyskland, Holland og Belgien til Sydvestfrankrig. |
 | Tornirisk Carduelis cannabina
Torniriskens efterårstræk er helt koncentreret til retninger mellem sydvest og sydsydvest. Hele 95% af genmeldingerne
ligger inden for et ca. 400 km bredt bånd gennem Holland, Belgien, Frankrig og
Spanien. |
| |
| |